Et væld af muligheder

Et væld af muligheder

Huset ligger i Småland, tæt mod grænsen til Östergötland, i et område af Sverige, hvor der er et rigt udvalg af muligheder for spændende aktiviteter og udflugter. I det følgende nævnes kun et lille udpluk:

Lige "rundt om hjørnet" ligger Bruzaholms Bruksmuseum, der giver et indtryk af et jernværkssamfund med en historie på 350 år, og trästaden i Eksjö med spektakulære gamle træhuse. Mariannelunds Karamellkokeri er et oplagt sted at besøge.

I Vimmerby er Astrid Lindgrens Värld hovedattraktionen. I Näs, der ligger i udkanten af Vimmerby, findes Astrid Lindgrens barndomshjem og lige ved siden af Astrid Lindgren museet, der giver et fremragende indtryk af mennesket Astrid Lindgren og hendes forfatterskab. Vimmerby er også hjemsted for Nils Holgerssons Värld.

I Glasriket med bl.a. Kosta Boda og Orrefors kan man se glaskunst i verdensklasse.

Besøg www.visitsmaland.se og www.visiteksjo.se for detaljer om seværdigheder og åbningstider.

Skoven og det åbne land i husets helt nære omegn rummer et fascinerende dyre- og fugleliv, også med arter, der ikke ses i Danmark. Ved tålmodighed og held får man bl.a. traner,  tjur og elg at se.

Er lystfiskeri sagen, findes masser af information på www.alltfiske.se/fiskeplatser/smaland om fiskepladser i Småland.

Der er 2 km til Svartsjön.